Spar penge på dine udskrifter og spænd ben for usund forretningspraksis

Producenterne af blæk- og laserprintere kører med en ualmindelig høj fortjeneste på deres blæk- og tonerpatroner, for at kunne sælge deres printere til dumpingpriser. For i dag sælges printerne næsten lige så gratis som det første fix hos den lokale pusher.

Har du købt en printer for nyligt, synes du sikkert, at du gjorde et godt køb. For i forhold til for bare 10 år siden, koster printere i dag nærmest ingenting. Det gælder både laser- og blækprintere. Selv mærkevaremodeller fra HP, Canon og Brother, der kan skrive ud i farver, kan du på det nærmeste få kastet efter dig for priser på mellem 500 og 2.000 kroner.

For 10 år siden kostede de tilsvarende printere nemt både 3 og 4 gange så meget. Det vilde er så, at der siden er sket en masse på den teknologiske front. Ikke så meget med opløsningen på udskrifterne. Men med kommunikationsmulighederne mellem printeren og det forskellige udstyr, vi anvender i dag.

For hvor det dengang primært var computeren, der blev skrevet ud fra, er det i dag mobilen, tablet-computeren og digitalkameraet. Så ikke alene er priserne faldet, printerne kan også mere!

Der er en væmmelig grund til prisfaldet

Men prisfaldet er ikke sket for printerproducenternes blå øjnes skyld. Næh, de lokker ligesom pusherne, der sælger stoffer, med billige produkter som kan få lokket dig i fælden. Derefter skruer de op for priserne på forbrugsstofferne – toner og blækpatroner – så man skulle tro, der var tale om dummebøder.

På den måde kommer de til at tjene lige så meget på printeren over tid, som den avance de havde på printerne i gamle dage. Ja, har du printeren rigtig længe, kommer de ligefrem til at tjene mere – og indtjeningen er mere jævnt fordelt over printerens levetid!

Slip for at blive udnyttet til sidste blækdråbe

Vil du undgå at betale for meget for dine tonere og blækpatroner, skal du gå efter de uoriginale, såkaldte kompatible printerpatroner. De er i dag fuldt på højde med de originale, endskønt printerproducenterne siger noget andet.

Tag for eksempel en tonerpatron som HP 13A til HP Laserjet 1300. Den kan du finde til langt mindre end halv pris og stadig få rabat, hvis du køber flere på en gang.

Tonerpatronen HP 125 til en række af HPs mest populære farvelaserprintere, kan du få et helt sæt af uoriginalt til samme pris, som du giver for en af farverne hos HP.

Tilsvarende kan du købe tonerpatronen HP 130 som passer til de mest udbredte multifunktionsmaskiner fra HP så billigt, at du kun betaler for 3 sæt, hvis du bestiller 4. Ja, selv HP131 tonerpatronerne til den professionelle HP LaserJet 200 sælges på samme måde.

Så ved at købe såkaldte kompatible tonerpatroner, kan du få både meget billigere udskrifter og spænde ben for en vanvittig forretningspolitik, der minder betænkeligt om den, der anvendes på ethvert Pusherstreet.