Det bliver mere og mere populært at lease brugte biler

Ved du, hvor mange kilometer du kører hvert år, kan der være mange penge at spare for dig, hvis du leaser en brugt bil frem for at købe en. Du har også mulighed for at lease den i kortere perioder, hvis du skal på ferie eller har brug for en bil i et par måneder.

Tidligere var leasing af biler kun noget, som kun virksomheder kastede sig ud i, og da leasing af privatbiler begyndte at blive almindeligt, var det kun fabriksnye biler, der blev udbudt. Leasing af brugte biler er dog med tiden blevet mere almindeligt og er i dag en del af bilmarkedet på linje med alt andet. Når du skal have en ny bil, vil det være naturligt, at du spørger dig selv: Skal det være en ny bil eller en brugt bil? Skal det være en leaset bil eller en bil, jeg køber?

Som hovedregel kan det bedst betale sig for dig at lease, hvis du ved, hvor mange kilometer du kommer til at køre i leasingperioden. Som regel betaler du for det antal kilometer, som du kører. Hvis du kører mere end det, skal du ofte til at betale ekstra penge.

Leasing er for dem med styr på livet

Lidt groft sagt kan man derfor sige, at leasing er for dem, der har styr på livet. De ved, hvor mange kilometer de kører hver dag for at komme på arbejde, for at hente børnene i institutionen og går ikke med planer om at flytte lige foreløbig. Det er også dem, der ikke har planer om at blive skilt eller møde en partner i den anden ende af landet.

Når du leaser en bil, har du mulighed for at vælge mellem flere forskellige niveauer af service og tryghed. Nogle har brug for meget tryghed, når de leaser en bil. For andre er det ikke så vigtigt. Selvom det kan virke som, at det meget er en type, der kan lease en bil, er det muligt at få en skræddersyet løsning i forhold til leasing af bilen. Det gør, at du får den løsning, der passer til dig.

Med de forskellige løsninger, er det for eksempel også forskelligt, hvor meget du skal betale, hvis der er sket skader på bilen. Alle leasingfirmaer regner med, at der sker noget slid på bilen i løbet af den periode, som du har den, men er der skader udover det, kan det være, at du faktisk heller ikke behøver at betale for dem, hvis du har fundet den rette ordning med leasingfirmaet.

Leasing af bil i kortere perioder

Det kan lyde som om, at der er mange krav, du skal leve op til, for at det kan betale sig for dig at lease en brugt bil. Har du virkelig ikke mulighed for at lease en bil, hvis det hele er lidt usikkert, eller du bare har brug for en bil i en kortere periode?

Jo, der er faktisk nogle muligheder for dig. Mange leasingfirmaer er også begyndt at have leasing i kortere perioder for at konkurrere med udlejningsfirmaerne. Hvis du har brug for en bil i tre uger, mens du er på sommerferie, du har brug for en bil i et par måneder, inden du flytter til dit nye hus, der ligger tættere på dit arbejde, eller står i en lignende situation, kan du faktisk stadig godt lease en bil.

Med kortere leasingperioder eller minileasing, som det også kaldes, skal du bare bekymre dig om det brændstof, som du bruger i perioden. Der er fuld service og reparation af bilen i hele perioden.