|
|
Samarbejde med kunderNogle af nøgleordene for den statsautoriserede revisor og basis for det daglige arbejde for kunden fremgår af nedenstående figur.
UddannelseUddannelseskravene til den statsautoriserede revisor er store. Gennem et 8-10 årigt uddannelsesforløb over HA/HD, cand. merc. aud. og frem til den endelige revisoreksamen får kandidaten et indgående kendskab til revisionsteori, revisionsprincipper og -metoder, driftsøkonomi, regnskabsvæsen, skatte- og erhvervsret. Den dybtgående teoretiske uddannelse suppleres med adskillige års praktisk erfaring i et revisionsfirma. Først herefter kan kandidaten gå op til den endelige revisoreksamen og få sin beskikkelse. Men den statsautoriserede revisors uddannelse stopper ikke her. Gennem dokumenteret efteruddannelse sørger han for til stadighed at være ajour og opdateret med sin viden. Det er den naturlige forudsætning for at yde optimal revision og rådgivning. Virksomhedens naturlige sparringspartner I Danmark er der registreret ca. 98.000 anparts- og aktieselskaber (2007 tal). Alle børsnoterede selskaber anvender naturligvis en statsautoriseret revisor, men også for mindre virksomheder er der god grund til at vælge den statsautoriserede revisor. Med sin uddannelse, erfaring og uafhængighed er han kvalificeret til at revidere regnskaber og yde alle former for regnskabsmæssig assistance. Derudover rådgiver han virksomheden ved bl.a. opstart, virksomhedsvurdering ved køb, salg, fusion eller opdeling samt om beskatningsregler, såvel nationale som internationale. Områder som virksomhedens finansiering og driftsøkonomiske overvejelser er naturlige emner at drøfte med sin statsautoriserede revisor. Også i forbindelse med et generationsskifte er han den naturlige rådgiver for ledelsen. Hos en statsautoriseret revisorvirksomhed er opbygget et indgående kendskab til tilskudsmuligheder, pensionsordninger, dagpengeregler, bogføringssystemer og it. Derfor er det nyttigt at have revisor med i forhandlinger med pengeinstitut, advokat, SKAT osv. Dette giver også den mindre virksomhed en sikkerhed for optimale løsninger og rådgivning. Derfor er den statsautoriserede
revisor
den naturlige sparringspartner for såvel den lille
som den store virksomhed. Bedre - ikke dyrere I Danmark findes ca. 3.400 statsautoriserede revisorer (maj 2009). 84% af disse er medlem af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Dette medlemskab betyder, at hver enkelt har mulighed for at få sin viden ajourført, deltage i dokumenterbar efteruddannelse. Alle revisorer er underlagt offentlig organiseret kvalitetskontrol. Den statsautoriserede revisors revision og rådgivning er ikke dyrere. Den er bare bedre og mere sikker. Senest opdateret: 30. oktober 2009 |