Firmaprofil
Revision
Øst blev etableret i 1963 og var det første
statsautoriserede revisionsfirma på Djursland. På kontorerne i Ebeltoft og Grenaa er der i alt
beskæftiget ca. 35 personer. Virksomhedens størrelse
sikrer den fornødne ekspertise samtidig med, at
det lokale tilhørsforhold bevares.
Der er efterhånden opbygget en erfaren,
veluddannet medarbejderstab, hvor flertallet har
været ansat i over 10 år. En stor del af
medarbejderne er cand. merc. aud'er, HD'ere og
registrerede revisorer eller under uddannelse til
statsautoriseret eller registreret revisor.
Revision Øst ejes i dag af de statsautoriserede
revisorer i Grenaa, Knud Kildal, Børge Hove og Aksel Pedersen
samt
af statsautoriseret revisor i Ebeltoft Aage Madsen.
Kunderne hos Revision Øst er større og mindre
virksomheder inden for håndværk, industri,
handel, landbrug og fiskeri m.v., herunder aktie-
og anpartsselskaber, samt boligselskaber, skoler
og andre institutioner.
Udover at yde en personlig rådgivning ønsker vi
altid at have de nødvendige ressourcer til at
yde en højt kvalificeret indsats inden for
assistance med regnskabsudarbejdelse, revision,
skattemæssig assistance, økonomisk rådgivning,
herunder etablering af virksomhed, samt bogføring.
Alle interessentskabets statsautoriserede
revisorer er medlemmer af Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer (FSR), hvis formål bl.a. er at
sikre, at medlemmernes arbejde udføres på et meget højt kvalitetsniveau.
Senest opdateret:
15. marts 2010
|