Derfor bør du få en revisor til at stå for bogføring og regnskab

Hvis du er nyopstartet virksomhed handler det i høj grad om at holde omkostningerne nede på et minimum. Af den grund bliver der sparet på penge elementer af virksomheden og ejeren vil ofte bruge sin egen tid på at sætte sig ind i alle de ting som der skal spare på – fra en logisk betragtning må det jo være billigere at klare det selv.

 

Hvad kan en revisor?

En revisor er ofte universitetsuddannet og bør primært have fuldstændig styr på alt lovgivning- og skattemæssigt vedr. drift af virksomhed i Danmark. En revisor kan give rådgivning inden virksomhedsopstart mht. oprettelse af erhvervskonto, valg af virksomhedsform og slutteligt oprettelse af virksomheden.

 

Det er dog ikke kun bogføring og opstilling af regnskab på korrekt vis som revisoren har styr på. En god revisor er også din økonomiske sparringspartner, der kan rådgive dig inden for investering og finansiering, herunder hvorvidt det kunne være en fordel at lave et samlelån for at nedbringe den effektive rente. Derudover kan du også få hjælp til profitabilitetsberegninger og generelt et par gode råd omkring det at drive forretning.

 

Hvorfor bør du ikke stå for bogføring og regnskab selv?

En revisor bruger det meste af sin arbejdstid på bogføring af regnskab. Det betyder, at personen ofte vil være 2-3 gange hurtigere til at lave samme stykke arbejde som dig selv. Mange selvstændige glemmer det faktum, at de også skal tillægge værdi til den tid som bruges på administrative formål. Man kan eksempelvis spørge sig selv om man enten vil betale en revisor 1.000 kr. for bogføring eller selv bruge 5 timer på det.

 

Som udgangspunkt er det mest logiske at fokusere på sin kerneydelse – altså den primære aktivitet i forretningen. Det må være denne aktivitet, hvor man selv er mest effektiv og dermed kan opnå den højeste indtjening – en indtjening, der er langt højere end hvad man ellers kunne have sparet på en revisorregning.

 

Denne logik gælder også for mange andre dele af forretningen end bogføring og regnskab. Som udgangspunkt bør man faktisk outsource så mange aktiviteter som muligt, så der opnås mest muligt tid til kerneydelsen. Det er på denne måde, en forretning opnår den højest mulige indtjening.

 

Privatøkonomi og boligkøb

Den sidste fordel ved at have et godt forhold til sin revisor er, at personen også har ret godt styr på privatøkonomi og boligkøb. Når du eksempelvis ser nærmere på om du kan opnå finansiering af fast ejendom, kan revisoren være behjælpelig med en række af gode råd som du bør være opmærksom på. Det kan også være, at revisoren har et lidt mere kvalificeret bud end dig selv på, hvilken retning boligpriserne bevæger sig i og hvorvidt det lave renteniveau fortsætter i mange år endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *